Menu

  • Om os
  • Kapsejlads

Brug havnens nye støvsuger

Vi har fået følgende indlæg fra Hans Wellejus:

Så skinner solen igen, og det er tid at tænke på at gøre skivet klart til sæsonen.

Jeg har netop haft lejet Strandby Havns nye støvsuger med skraber og slibemaskine, og jeg er imponeret over, hvor effektiv den er. Jeg rengjorde min blykøl på 4-5 timer med nogle pauser ind imellem, og der var kun ganske lidt støv, der ikke endte i støvsugeren. Min båd er 38 fod med vingekøl og en ganske stor kølflade.

Jeg vil opfordre alle, der gerne vil fjerne bundmaling helt ind til gelcoaten, til at leje maskinen hos Tommy på Havnekontoret. Lejen er kr. 125,00 per døgn og kr. 12,50 per brugt skibeskive, så det er en billig, sikker for helbredet og en effektiv måde at opnå en fin, glat bund og køl.

Med venlig hilsen, Hans J Wellejus, Strandby

Du kan læse mere om miljø-rigtig fjernelse af bundmaling her:

  • Sejlunionens hjemmeside on fjernelse og slibning af bundmaling [klik her]
  • Gunnar Høj, 79 år der selv fjernede sin bundmaling [klik her]
  • Tips og anbefalinger på danske bådejere [klik her]

Arbejdsdag i sejlklubben

Så er der igen forårsarbejdsdag.

Arbejdsdagen afholdes i sejlklubben d. 28.04.2012 kl. 08:00. Vel mødt.

Bestyrelsen udsender invitation.

Standerhejsning 2012

Standerhejsningen for 2012 afholdes d. 12.05.2012 kl. 10:00.

Bestyrelsen udsender yderligere invitation.

Ny Bestyrelse i Strandby Sejlklub

Bestyrelsen er per 13. marts 2012 konstitueret som følger:

  • Formand Finn Melchiorsen
  • Næstformand Svend Sørensen
  • Kasserer Christian Nielsen
  • Bestyrelsesmedlem Peter Lorentzen
  • Bestyrelsesmedlem Johnny Jørgensen

Du kan finde telefonnumre og mail-adresser på bestyrelsesmedlemmerne [her].

Regler, spilersejlads, og mål af båd

Kapsejladsudvalget indbyder til to aftener, hvor Jørgen Lindberg vil guide os igennem de vigtigste kapsejladsregler.

Vi vil desuden aftale en måledag/-aften, så vi kan få båden målt, inden sæsonen begynder samt få lavet spilerhold, så vi kan lære at bruge spileren over sommeren. Kapsejladsudvalget opfordrer alle til at få båden målt, da vi har lavet en aftale, så der kun skal betales gebyr til Dansk Sejlunion og knapper til de sejl, der skal måles.

Vi ses den 15. og den 22. marts kl. 19-22. i klubhuset.

p.U.v
Peter