Menu

Vejret på havnen

Facebook og Projekter

Kontakt andre medlemmer i klubben via vores facebook grupper.
-> Sejlklubbens-gruppe
-> Juniorernes-gruppe
-> Undervandsgruppen Projektsider.
-> Oplevelser på kystnære rev

Næste Aktiviter

  • No events.

Nyheder via email

Tilmeld dig nyhedsopdateringer fra Strandby Sejlklub. Vælg mellem nyheder for henholdsvis seniorer eller juniorer. Fungerer via Googles feed-burner; derfor vil dele af registreringen vil foregå på engelsk.
Seniorer [tilmeld her].
Juniorer [tilmeld her].

Mindeord for Sjulle

Mindeord for Sjulle ved standerhejsningen, 12. maj 2012.

Jeg er på bestyrelsens vegne blevet bedt om at sige nogle ord i anledning af Sjulles død.

Vort æresmedlem, Sjulle, Niels Jul Hjørnet, gik stille bort for meget tæt ved præcis en uge siden, lørdag d. 5. maj om formiddagen.

Sjulle blev 95 år og boede de sidste år på Strandgården. Sjulle lagde sig til ro hver aften i den sidste tid med et stille udtalt ønske om at måtte sove stille ind. En stor skibsbygger og sejlsportsmand er her ikke mere.

Sjulle blev født i Fåborg i 1916. Da han var 15 år gammel flyttede han sammen med sin mor og far til Strandby, hvor faderen Niels Chr. Hjørnet etablerede Strandby Værft. Sjulle har altså været med fra den spæde start, da den første nybygning P. KRØGH blev afleveret i begyndelsen af 1930-erne.

Sjulle blev en stor sejlsportsmand og kapsejler. Han meldte sig ind i Fr. havn Sejlklub på et tidligt tidspunkt for at få udfordringer. På et tidspunkt langt tid før nogen havde tænkt på en sejlklub i Strandby. Han har fortalt mig, at han har deltaget i kapsejladser i Nyborg og især ofte i Aalborg. Ud og hjem var for sejl da bådene ikke havde motor ombord. Pokalerne står endnu hjemme ved Lilian i Sjulles lille kontor.

Bådene byggede han selv. Det foregik i udhuset ved Lilians og hans hjem. Alle bådene hed DIDA. Af en gammel redningskrans, den hænger henne i bådhallen, kan jeg se at det i hvert fald blev til nummer 5 i rækken. Da de på deres lidt ældre dage købte en GRP-båd, kom den også til at hedde DIDA bare uden nummer i navnet. Også i den første tid vi var medlem af sejlklubben var Sjulle stadig en aktiv kapsejler. Jeg har fundet DIDA opført på resultatlisterne fra HSR 1987 og 1988 med henholdsvis en 2. og en 1. plads. På det tidspunkt var Sjulle henholdsvis 71 og 72 år. Lad os holde en kort pause, hvor vi i stilhed kan mindes Sjulle.

Jørgen Lindberg

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>