Menu

  • Om os
  • Kapsejlads

Billeder fra Fredes Sildesalg 2013

Lørdag d. 14-12-2013 var en trofast flok af sejlklubbens medlemmer igen igang – anført af Frede Aaen – med at lange lækkerier fra havet over disken ved det årlige sildesalg. Som noget nyt var der også fiskefrikadeller på menyen, hvilket absolut blev en sællert. Nedenfor er der et par billeder fra begivenheden, hvor nogle af juniorafdelingens sejlere også agerede nisser ved optoget fra havnen mod banken. Mange af byens borgere var mødt op til en hyggelig begivenhed, med juleskib, julemand, julemusikorkester, juletræer og juledans. Fiskedellerne blev udsolgt: Der blev langet 200 fiskefrikadeller over disken og et utal af glas af gløgg og varm cacao.

Tryk på billedet, for at åbne og se i stor udgave.

Hirsholmene Rundt 2013

Så er indbydelsen klar til Hirsholmene Rundt 2013 fra Strandby.

Der  sejles  på  en  12  sømil  lang  bane  rundt  om  Hirsholmene  - med  start  og  mål  i  Strandby. Der er fælles frokost i klubhuset efter sejladsen (husk bindende tilmelding).

Der startes  efter  omvendt  respit.

Dato: 28. september med start 10:00
Tilmelding: Senest 25. september

Læs mere i indbydelse (pdf-fil her).

125 års jubileum i Frederikshavn

Frederikshavn Sejlklub fejrer 125 års jubileum med aktiviteter på frederikshavn marina d. 24.08.2013. Mød op og oplev de mange spændende aktiviteter, bl.a. redningsbåd og redningshelikopter samt prøveture i joller, sejlbåde, kajak og jetski! Du kan se programmet nedenfor (tryk evt. på billedet for en større version).

Standerhejsning med orientering

 

Som tidligere annonceret afholder Strandby Sejlklub standerhejsning:

Lørdag den 4. maj 2013, kl. 10.00

Efterfølgende er sejlklubben vært for formiddagskaffe. Der vil under kaffen være orientering om aktuelle forhold, se bl.a. nedenfor.

Orientering

Til standerhejsning er der inviteret gæster fra Havkajak Team Nord, som planlægger at etablere faciliteter til kajak sejlads i Strandby. Sejlklubbens bestyrelse er i den anledning blevet kontaktet med ønsket om et samarbejde i etableringsfasen omkring udleje af vore facilliter jollerampe og klubhus. Bestyrelsen er positivt gået ind i en dialog omkring en samarbejdsaftale. Invitationen til Havkajak Team Nord er en mulighed for klubbens medlemmer, til få mere at vide om et eventuelt samarbejde og give deres mening til kende. Nogle af initiativtagere til Havkajak Team Nord har lovet, i forbindelse med standerhejsning, at ville orientere om deres planer og svare på eventuelle spørgsmål.

 

Tirsdagssejlads 2013 (med grill)

Kapsejladsudvalget er nu klar med planen for tirsdags kapsejladserne 2013. Vi håber selvfølgelig at se alle de gamle kapsejlere på vandet i år, og vil også opfordre nye både til at stille op til en venskabelig kappestrid.

I forlængelse af nogle af sejladserne tænder vi op i grillen efter vi er kommet i havn, og hygger os med pølser og små anekdoter fra det virkelige liv.

Se mere detaljeret information om afvikling af sejladser, baneskitser, lystal og resultater her.